3 tips til bedre møder online!

3 tips til bedre møder online!

De fleste af os er på møder over nettet fra tid til anden. Det er blevet almindeligt, endda når man skal holde store møder og måske skal præsentere noget for de andre. Det kan udfordre koncentrationen, at man ikke sidder fysisk sammen, og så skal der ikke så meget til, før man mentalt checker ud af samtalen.

  1. Hav en plan for hvad du vil på mødet, og har forbered dig, så du ikke spilder din eller andres tid. Intet er så frustrerende som at bruge en time på at gå rundt om den varme grød, eller ikke at vide hvad det er mødet handler om. En god agenda og forberedelse! Det er nøgleordet. Det er også helt ok at stille krav, kræv at alle har kamera på, så er der mindre chance for at de laver noget andet under mødet, og de hører derfor bedre efter.
  2. Husk at stille din computer et sted hvor den er i øjenhøjde. Det er de færreste der går i svime over at kunne tælle dine næsehår, eller se hvad du har sat i spænd ovenpå dit klædeskab. OP med computeren, og skal du absolut sidde ned, så ryk frem på stolen og flyt fødderne ind under stolen så du hviler på tæerne, det gør det lettere at rette ryggen.
  3. Sørg for god lyd! - Din mikrofon skal kun være tændt, når du taler. Men når du så er "un-muted" så er det vigtigt at lyden er god. De mikrofoner du kan få hos os kan du også sætte til din computer, hvis du har en usb-c indgang. Du skal blot huske at gå ind i indstillingerne på enten zoom, teams eller google-meet og ændre lydindgangen til "usb" - så går du krystalklart igennem, også selvom du måske står lidt væk fra din computer, fordi du skal vise noget på en flipover. 

Vi er selv helt blæst bagover af kvaliteten, der er to mikrofoner og en adapter til telefon eller computer, tager du kun én mic. op fra ladeæsken, er det den der er hul igennem, er I to, så tager I begge en på, og så er der hul igennem til jer begge. Man kan gå op til 20 meter væk fra den enhed adapteren sidder i og stadig have god lyd, og der er strøm nok til 7 timers optagelse på en opladning.

 

Tilbage til blog